Pulz Fitness

Posted Posted in Boder

Mød Pulz Fitness Haderslev til UDAY 2019!

“Pulz Fitness er ikke bare et navn – det er en en mission, et helstøbt koncept for alle, der forventer kvalitet, effektivitet og synlige resultater af deres daglige træning. Hos Pulz Fitness har vi fokus på individet. Vi hylder mangfoldigheden, men holder fokus på hver enkelt deltager. Alle har ret til god og effektiv træning – uanset alder, kropsbygning og fysiske formåen.

Hos Pulz Fitness får du personlig kontakt med din holdtræner, og vores mål er, at alle skal have en god oplevelse og det bedst mulige udbytte af deres træning og personlige indsats. Pulz Fitness er 650 m2 som er fordelt på 3 sale, reception, lounge område og omklædning/bad. Nyt holdstudie med træningsmuligheder for børn 7-14 år, unge, voksne og familie træning”

Læs mere her

Hullet

Posted Posted in Boder

Hullet er et festudvalg, som står for at arrangere de store fester på UCSyd i Haderslev, vi holder et sted mellem 4-5 fester om året. Det er dem der står for intro-, dåbs-, jule- og fastelavnsfesten som bliver afholdt hvert skoleår. På deres facebookside uploadet der billeder fra festerne, her kan du få et indtryk af fællesskabet på UC Syd.

Kom forbi deres bod og snak med de studerende som allerede er en del af Hullet – det kan være du får lyst til at være med?

Jyske Bank

Posted Posted in Boder

Jyske Bank stiller med en bod til UDAY 2019. Du kender sikkert allerede til banken, men her har du mulighed for at høre mere om deres tilbud og få svar på nogle af de spørgsmål du kunne have. For det er nemlig ikke altid lige nemt at finde ud af hvad der er de klogeste økonomiske valg og her er deres ekspertise.

Psykinfo

Posted Posted in Boder

PsykInfo er en del af psykiatrien i Region Syddanmark.
PsykInfo har til formål at formidle viden om psykiske sygdomme og psykiske problemer, så vi alle bliver klogere på psykiatri.

PsykInfo har en åben anonym rådgivning flere steder. Her kan du tale med en professionel rådgiver, der har tid til at lytte til din historie og erfaring med at tale med mennesker, der har brug for hjælp.

Kom forbi deres bod og hør mere, eller tjek deres hjemmeside ud www.psykinfo.regionsyddanmark.dk

UC Syd Musical

Posted Posted in Boder

Hvert år bliver der stablet en musical på benene af en stor gruppe studerende fra UC Syd. Her er der brug for en masse forskellig færdigheder så om du er til at være i spotlightet eller kulissen, så er der noget for dig!
Musicalen samler studerende på tværs af uddannelserne og er derfor et perfekt sted at mødes om en fælles interesse uden for studiet.

Kom forbi deres bod til UDAY og snak med de studerende der tidligere har været med!

Worldhugger

Posted Posted in Boder

På worldhugger.dk  kan du finde links til producenter og forhandlere som alle har en bæredygtig profil, og som gør deres til at det bliver lidt lettere for dig at agere bæredygtigt.

Worldhugger stiller med en bod til UDAY 2019, hvor du kan få en masse spændende information og svar på spørgsmål om bæredygtige produkter.

Aktivitetshuset Bispen

Posted Posted in Boder

Bygningen indeholder ikke kun Haderslevs store bibliotek, men også flere værksteder, hvor du uanset køn og alder kan udfolde dine kreative talenter. I værkstederne kan du få gjort kreative projekter til virkelighed, om end det handler om en pude, en kjole, smykker eller måske en stol. Mulighederne er uendelige og uanset hved det måtte være, er der et dygtigt personale klar til at hjælpe dig.

I Bispens koncertsal, Månen, kan du blandt andet opleve arrangementer og koncerter. Hold dig opdateret på deres hjemmeside her.

Bispen indeholder også en café og den er helt sin egen! Den er et populært ”pusterum” med en fantastisk udsigt over Haderslev indre dam, og ligger placeret som et smørhul for Aktivitetshusets og Bibliotekets brugere. Cafeén er en integreret del af Bispens offentlige rum, hvor alle byens borgere er velkomne til at benytte stedets mange forskellige faciliteter

Teatret Møllen

Posted Posted in Boder

Teatret Møllen er egnsteater i Haderslev Kommune og Sønderjylland. Siden 1974 har de haft til huse i den gamle slotsvandmølle i Haderslev. De spiller årligt ca. 120 forestillinger for børn og voksne stationært på Teatret Møllen samt på turné over hele landet.

Teatret Møllen rummer teatersal med foyer og café samt administration.

Dagligdagen i huset er præget af produktioner og de mange gæstespil, der hvert år lægger vejen forbi.

Kom forbi deres bod til UDAY og hør mere!

Den grønne studenterbevægelse Haderslev

Posted Posted in Boder

Den Grønne Studenterbevægelse er et initiativ startet af studerende fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner. Vi er gået sammen om at skabe en ny, bred studenterbevægelse, der kæmper for at sætte klima øverst på dagsordenen.

Kom forbi deres bod til UDAY 2019 – det være du får lyst til at være med?

Fredagscaféen

Posted Posted in Boder

Fredagscaféen går i daglig tale under navnet FC, og er for alle studerende på UC Syd. Fredagscaféen er stedet hvor man kan komme ned og slappe af, efter hård skole uge. Spil engang dart, bordfodbold eller udfordre hinanden i søm. Der er selvfølgelig altid kolde øl i køleskabet, der er også et stort udvalg af drinks, hvis man hellere er til det. Bliver det senere på aften, så er det også et godt sted at starte byturen.

Man kan booke caféen til privat, hvis man er studerende på skolen. Der er mulighed for at høre mere nede i baren.

Kom forbi boden til UDAY 2019 og hør mere – det kan være du har lyst til at være med?